Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fAelles skole for langt de fleste born, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpAedagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritAer lAererrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, okonomien blev bedre, og de nye ideer fik oget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at Aendre sig - og spanskroret blev afskaffet. Kirkens arhundredlange indflydelse pa skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget sAerundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsog og en lAengere og mere akademisk lAereruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre krAefter skubbede ogsa pa udviklingen, hvad enten det var forAeldre, der onskede mere uddannelse til deres born, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vAekstens, velfAerdens og demokratiets navn.

Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fælles skole for langt de fleste børn, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpædagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritær lærerrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, økonomien blev bedre, og de nye ideer fik øget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at ændre sig - og spanskrøret blev afskaffet. Kirkens århundredlange indflydelse på skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget særundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsøg og en længere og mere akademisk læreruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre kræfter skubbede også på udviklingen, hvad enten det var forældre, der ønskede mere uddannelse til deres børn, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vækstens, velfærdens og demokratiets navn.